Må vi holde husdyr, når vedtægterne ikke nævner det?
Af Birk Hansen2 min. læsningFaktatjekket af redaktionen
Nævner vedtægterne ikke husdyr, er hovedreglen, at husdyrhold er tilladt, men det kan reguleres af husordenen og begrænses, hvis det er til væsentlig gene for andre beboere.
Rigtig mange foreningers vedtægter siger ingenting konkret om husdyr, og det skaber ofte usikkerhed både hos nye og gamle beboere. Udgangspunktet, når vedtægterne er tavse, er, at beboerne som udgangspunkt gerne må holde almindelige husdyr som hund, kat eller mindre kæledyr.
Husorden kan sætte rammer
Selv om et generelt forbud ikke findes, kan foreningens husorden indeholde rimelige rammer, for eksempel krav om snor i fællesarealer, krav om oprydning efter dyret, eller en regel om, at hunde ikke må efterlades alene i lange perioder, hvis det giver gentagen gøen og støj. Den slags ordensregler er noget andet end et forbud og kan normalt vedtages med almindeligt flertal på en generalforsamling, mens et egentligt forbud mod husdyr typisk kræver en vedtægtsændring med kvalificeret flertal.
- Almindelige ordensregler om husdyr besluttes typisk med simpelt flertal
- Et egentligt forbud kræver som udgangspunkt en vedtægtsændring
- Gentagne, dokumenterede gener kan behandles som en sag om overtrædelse af husorden, uanset dyreholdet i sig selv er lovligt
Er der allerede et konkret problem, for eksempel en hund der gør meget om natten, er det klogere at behandle det som en sag om støjgene efter husordenen end at forsøge at forbyde dyreholdet med tilbagevirkende kraft. Se vores husorden-guide for en trinvis model til, hvordan I både formulerer nye regler og håndterer konkrete klager.
Overvej også, om et kommende forbud skal gælde nye beboere fremadrettet eller ramme alle med det samme. Mange foreninger vælger at lade eksisterende husdyr blive boende, mens et forbud kun gælder nye indflytninger, netop for at undgå urimelige situationer for beboere, der har haft dyret i mange år.