Kan en andelshaver ekskluderes for at genere naboerne?

Eksklusion er den mest indgribende reaktion en andelsboligforening har over for et medlem, og reglerne skal derfor følges nøje. Grundlaget står i jeres egne vedtægter, hvor eksklusion normalt er beskrevet som en mulighed ved grov eller gentagen misligholdelse, herunder væsentlig genevirkning over for naboerne.

Genevirkning dækker over meget forskelligt, fra vedvarende støj og trusler til chikane, der gør hverdagen utålelig for naboerne. Fælles for de sager, der ender med eksklusion, er, at generne er dokumenteret over tid og ikke bare beror på en enkelt episode eller en almindelig nabostrid, som med fordel kan løses ved dialog eller mægling.

Krav til processen

1. Dokumentér generne løbende, gerne skriftligt og med datoer
2. Giv andelshaveren en skriftlig advarsel, hvor problemet og konsekvensen beskrives tydeligt
3. Giv en rimelig frist til at rette op på forholdet
4. Fortsætter generne, kan bestyrelsen indstille sagen til beslutning på en generalforsamling, hvor eksklusion typisk kræver kvalificeret flertal

Springes trinnene over, risikerer foreningen, at en eksklusion senere bliver underkendt, hvis andelshaveren indbringer sagen for domstolene. Det er derfor vigtigt at kunne vise, at der er givet en reel chance for at rette op på forholdet, før den mest vidtgående sanktion tages i brug.

Bliver eksklusionen gennemført korrekt, betyder det som udgangspunkt, at andelshaveren skal fraflytte boligen, og andelsbeviset overdrages eller sælges efter reglerne i vedtægterne, ofte til den øverste ansøger på ventelisten. Fordi konsekvenserne er så indgribende for den enkelte, lægger domstolene i praksis vægt på, at hele processen fra advarsel til beslutning kan dokumenteres skridt for skridt.

Se også vores drejebog for generalforsamlingen for, hvordan en sag om eksklusion typisk forberedes og behandles korrekt på mødet, herunder krav til dagsorden og varsling.