Arbejdsdag

Mange andelsforeninger holder en eller to faste arbejdsdage om året, ofte en lørdag i foråret og en i efteråret. Formålet er dobbelt: Foreningen sparer penge på opgaver, der ellers skulle købes hos en vicevært eller et servicefirma, og andelshaverne lærer hinanden at kende over en kost og en trillebør.

Arbejdsdagen erstatter ikke professionelt vedligehold. Den egner sig til de lette, ufarlige opgaver, mens alt med stiger i højden, el, vvs og tunge maskiner bør overlades til fagfolk. Mange foreninger bruger arbejdsdagen som supplement til en fast serviceaftale, så de dyre timer går til det, der kræver fagfolk, og fællesskabet tager resten.

Typiske opgaver på en arbejdsdag

• Fejning og oprydning i gård, kælder og cykelskur
• Lugning, hækklipning og plantning i de grønne områder
• Maling af hegn, skure, kældervinduer og havemøbler
• Rensning af tagrender i stueniveau og afløbsriste
• Storskraldsrunde: fælles nedbæring af gamle effekter fra loft og kælder
• Smøring af hængsler, opstramning af skilte og småreparationer

Deltagelsesgebyr og regler i vedtægterne

Nogle foreninger opkræver et gebyr af andelshavere, der udebliver fra arbejdsdagen, eller giver omvendt et fradrag i boligafgiften til dem, der deltager. Den slags ordninger kræver som udgangspunkt hjemmel i foreningens vedtægter, og en generalforsamlingsbeslutning uden vedtægtsændring er typisk ikke nok, hvis gebyret skal kunne håndhæves. Er ordningen ikke skrevet ind endnu, så stil et vedtægtsforslag på næste generalforsamling.

Er deltagerne forsikret?

Kommer en andelshaver til skade under frivilligt arbejde for foreningen, er det ikke sikkert, at foreningens almindelige forsikringer dækker. En arbejdsskadeforsikring dækker som udgangspunkt ansatte, og frivillige kan falde udenfor, medmindre forsikringen udtrykkeligt omfatter dem. Spørg jeres forsikringsselskab, om policen dækker frivilligt arbejde, og få svaret på skrift. Se mere i vores guide til foreningens forsikringer og i opslaget om forsikringer.