Boligforeningsportalen
ØkonomiAndel

Boligafgift

Af Birk Hansen2 min. læsningFaktatjekket af redaktionen

Boligafgiften er andelshaverens månedlige betaling til andelsforeningen, og den dækker foreningens fælles udgifter til drift, vedligeholdelse, skatter og ydelser på foreningens lån.

Boligafgiften minder om husleje, men er noget andet: Som andelshaver betaler I ikke leje til en udlejer, I betaler jeres andel af foreningens samlede udgifter. Beløbet fastsættes derfor ikke af markedet, men af foreningens eget driftsbudget, og det fordeles mellem andelshaverne efter den fordelingsnøgle, der står i vedtægterne, typisk efter boligens areal eller andelens størrelse.

I ejerforeninger hedder den tilsvarende betaling fællesudgifter. Principperne ligner hinanden, men boligafgiften i en andelsforening dækker ofte mere, fordi foreningen ejer hele ejendommen og dermed også betaler renter og afdrag på ejendommens lån.

Hvad dækker boligafgiften

Sammensætningen varierer fra forening til forening, men i de fleste andelsforeninger fordeler boligafgiften sig nogenlunde sådan her:

Typisk fordeling af boligafgiften i en andelsforening
PostTypisk andel af boligafgiften
Renter og afdrag på foreningens lån30-50 procent
Ejendomsskat og offentlige afgifter10-20 procent
Løbende vedligeholdelse og henlæggelser10-20 procent
Renhold, vicevært og fælles drift10-20 procent
Forsikringer5-10 procent
Administration og revision5-10 procent

En forening med lav gæld kan have en meget lav boligafgift, mens en forening der netop har finansieret en stor byggesag, kan ligge markant højere. Det er derfor tallene bag boligafgiften siger mere end selve beløbet.

Boligafgiften dækker derimod normalt ikke andelshaverens eget forbrug. El betales næsten altid direkte til forsyningsselskabet, varme opkræves typisk aconto ved siden af og afregnes i det årlige varmeregnskab, og den indvendige vedligeholdelse af boligen påhviler efter de fleste vedtægter andelshaveren selv.

Sådan fastsættes boligafgiften

Boligafgiften fastsættes som udgangspunkt af generalforsamlingen, når den vedtager foreningens driftsbudget. Bestyrelsen lægger budgettet frem, og medlemmerne godkender det, herunder en eventuel stigning i boligafgiften. Læs hvordan I bygger et realistisk budget op i vores guide til driftsbudgettet.

Betaler en andelshaver ikke sin boligafgift, opstår der en restance, som bestyrelsen bør følge op på hurtigt og efter en fast procedure.

Ofte stillede spørgsmål

Er boligafgift det samme som husleje?

Nej. Husleje betales til en udlejer, mens boligafgiften er andelshaverens andel af andelsforeningens fælles udgifter. Boligafgiften fastsættes af foreningen selv gennem driftsbudgettet.

Hvem bestemmer, hvor høj boligafgiften skal være?

Som udgangspunkt generalforsamlingen, der vedtager driftsbudgettet. Bestyrelsen indstiller et budget, og medlemmerne godkender det, herunder eventuelle ændringer af boligafgiften.

Hvorfor er boligafgiften så forskellig fra forening til forening?

Fordi den afspejler foreningens økonomi. Gældens størrelse, ejendommens stand, ejendomsskatten og niveauet for henlæggelser betyder mere for boligafgiften end boligens størrelse alene.

Læs også

ØkonomiAndel & ejer

Driftsbudget

Driftsbudgettet er foreningens plan for årets indtægter og udgifter. Se de typiske poster, og hvordan budgettet vedtages på generalforsamlingen.

Opdateret
ØkonomiEjer

Fællesudgifter

Fællesudgifter er ejerens månedlige betaling til ejerforeningen. Læs hvad de dækker, hvordan fordelingstal afgør beløbet, og hvordan de fastsættes.

Opdateret
ØkonomiAndel & ejer

Restancer

Restancer er ubetalt boligafgift eller fællesudgifter. Se den typiske rykkerproces, og hvilke konsekvenser restance kan få for beboer og forening.

Opdateret