Skal vi have en revisor, eller kan vi selv lave regnskabet?

De fleste vedtægter stiller krav om, at foreningens årsregnskab gennemgås af en revisor, inden det godkendes på generalforsamlingen. Hvilken type revisor, der kræves, står typisk i vedtægterne, og her er der stor forskel fra forening til forening.

Kritisk revisor eller registreret revisor

En kritisk revisor er et medlem eller en anden lægperson, som generalforsamlingen vælger til at gennemgå regnskabet uden formel revisoruddannelse. Det kan fungere fint i mindre foreninger med enkel økonomi. En registreret eller statsautoriseret revisor har derimod en faglig uddannelse og et ansvar, der følger revisorloven, og bruges typisk i foreninger med større driftsbudget, lån eller mere komplekse forhold.

• Tjek om vedtægterne kræver en bestemt revisortype
• Vurder om foreningens økonomi er enkel nok til en kritisk revisor
• Overvej en professionel revisor ved fælleslån eller større byggesager

Vælger foreningen selv at føre regnskabet uden ekstern hjælp, kan det spare penge, men det stiller til gengæld krav til, at bestyrelsen har tid, overblik og de rette kompetencer. Mange foreninger vælger derfor en mellemvej med en administrator, der fører de løbende bilag, mens en revisor eller kritisk revisor står for den endelige gennemgang. Se fordele og ulemper i vores guide til administrator eller selvadministration.

Prisen for en revisor varierer meget efter foreningens størrelse og regnskabets kompleksitet. Før I beslutter jer, kan det derfor betale sig at indhente et par tilbud og sammenholde prisen med den tryghed, en uafhængig gennemgang giver resten af foreningen.

Er I i tvivl om, hvad jeres vedtægter kræver, eller om foreningens størrelse taler for en professionel revisor, kan det være en god idé at spørge administrator eller en revisor med erfaring fra boligforeninger, inden I beslutter jer.