Normalvedtægten

Normalvedtægten er en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i ejerlejlighedsloven, og den fungerer som fælles grundlov for landets ejerforeninger. Den gældende normalvedtægt trådte i kraft den 1. januar 2021 sammen med den nye ejerlejlighedslov. Har jeres forening ikke selv vedtaget og tinglyst egne vedtægtsbestemmelser, er det normalvedtægtens regler, der gælder.

Mange foreninger har særvedtægter, der fraviger normalvedtægten på udvalgte punkter. Normalvedtægten udfylder så hullerne: Den gælder på alle de spørgsmål, som særvedtægterne ikke selv regulerer. I praksis skal bestyrelsen derfor altid læse de to dokumenter sammen.

Centrale punkter i normalvedtægten

• Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed, og der holdes ordinær generalforsamling hvert år
• Regler for indkaldelse, dagsorden, dirigent og referat
• Flertalskrav: simpelt flertal som udgangspunkt, kvalificeret flertal ved vedtægtsændringer og væsentlige beslutninger
• Bestyrelsens sammensætning, opgaver og tegningsret
• Fordeling af fællesudgifter efter fordelingstal
• Grænsen mellem foreningens og ejerens vedligeholdelsespligt
• Regler om ejerens råderet, udlejning og adgang til lejligheden ved arbejder

Hvornår gælder normalvedtægten, og hvornår gør den ikke?

Reglen er enkel: Normalvedtægten viger kun for bestemmelser, foreningen selv har vedtaget og fået tinglyst. En beslutning på en generalforsamling, der aldrig blev tinglyst, kan derfor ende med ikke at kunne gøres gældende over for nye ejere, og så falder foreningen tilbage på normalvedtægten på det punkt.

Er I i tvivl om, hvilke regler der reelt gælder i jeres forening, så start med at fremskaffe det tinglyste og sammenhold det med normalvedtægten, punkt for punkt. Vores gennemgang af normalvedtægten forklarer bestemmelserne én for én på almindeligt dansk.